Af Peter C Gøtzsche
Lærebøger i psykiatri er utroværdige. Psykiatrien må laves radikalt om. Se min lærebog, Critical Psychiatry Textbook, som man kan hente gratis på min hjemmeside.
I hele verden er der et opgør på vej med den traditionelle, såkaldt biologiske psykiatri. Årsagerne er indlysende. Jo mere, man behandler med psykofarmaka, jo værre går det for patienterne, og jo flere kommer på førtidspension, fordi de ikke kan færdiggøre en uddannelse eller få sig et arbejde.
Psykofarmaka kan ikke gøre patienterne raske og gør dem ofte mere syge, end de var i forvejen.
Kritikken kommer ikke kun fra patienterne og deres pårørende, men også fra psykiaterne selv. En særdeles aktiv gruppe er Critical Psychiatry Network i Storbritannien, der har omkring 400 medlemmer fra hele verden, hvoraf enkelte ikke er psykiatere. Vi diskuterer livligt på email hver eneste dag, fx forskellige patienthistorier – i anonymiseret form selvfølgelig – og hvad der ville være den bedste behandling.
I netværket er holdningen, at man skal bruge psykofarmaka så lidt som muligt og satse på psykosociale tiltag, frem for alt psykoterapi. Psykoterapi har dokumenteret effekt ved mange forskellige lidelser, også de allersværeste som fx skizofreni, og har bedre langtidsresultater end medicin. Det er også psykoterapi, langt de fleste patienter efterspørger, men der er ikke ret mange, der får det, selvom det ville være langt billigere for samfundet end at uddele diagnoser og tilhørende medicin.
Det går galt allerede på studiet. Folk, der studerer medicin, psykologi eller sygepleje, eller som videreuddanner sig for at blive psykiatere, bliver undervist af psykiatere, som stort uden undtagelse bekender sig til den biologiske psykiatri, hvor man søger årsagen til psykiske lidelser i hjernen, og ikke i miljøet og patientens livshistorie, og hvor fokus er på medicinsk behandling.
Når de studerende så har været til eksamen, er løbet kørt. Så tror de fleste klippefast på det, de har lært. Og hvis man fortæller dem, at meget af det er objektivt forkert, kommer man ingen vegne. Det er for sent.
Det er derfor vigtigt at påvise, med henvisning til den mest pålidelige forskning, der findes, hvad der er galt i det, studenterne lærer, før det sætter sig så fast, at det ikke kan viskes bort.
Med dette for øje gennemgik jeg de fem hyppigst benyttede psykiatriske lærebøger på psykologistudiet i Danmark. Jeg skrev også en lærebog, Critical Psychiatry Textbook, som man kan hente gratis på min hjemmeside.
Jeg skrev bogen på engelsk, fordi jeg ønsker, at så mange som muligt stifter bekendtskab med den. Jeg har konstateret, at lærebøger i psykiatri på andre sprog er misvisende på ganske samme måde som de danske.
Min bog beskriver, med udførlige referencer og kildekritik, hvad der er galt i de psykiatriske lærebøger. Jeg afdækker en lang række vildledende og fejlagtige oplysninger om årsagerne til psykiske lidelser; om de er arvelige; om de kan påvises ved en hjernescanning; om de er forårsaget af en kemisk ubalance; om de psykiatriske diagnoser er pålidelige; og om hvad de gavnlige og skadelige virkninger er af psykofarmaka, elektrochok og tvangsmedicinering.
Meget af det, der hævdes i lærebøgerne, er videnskabeligt uhæderligt. Jeg beskriver også mange tilfælde af svindel og alvorlige manipulationer med data i ofte citeret forskning.
Min konklusion er, at biologisk psykiatri ikke har ført til noget brugbart, og at psykiatrien som medicinsk speciale gør mere skade end gavn. Psykofarmaka slår ufatteligt mange mennesker ihjel og invaliderer endnu flere.
Psykiatrien må derfor laves radikalt om. Den skal bygge på en humanistisk tilgang, hvor det vigtigste er at prøve at forstå det menneske, man sidder overfor, og hjælpe så godt man kan ud fra dette menneskes forudsætninger, og ikke ud fra sine egne forestillinger og forfejlede opfattelser af, hvad de mange uvidenskabelige diagnoser og den megen medicin kan udrette.